ANNONCE
En bil blev voldsomt beskadiget, da en patrulje fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi eftersatte den. Patruljen opfattede bilen som værende mistænkelig.
Det resulterede i en biljagt, hvor bilen endte i et område med fem meter høje træer-
Mandag aften klokken 21.12 opdager en patrulje fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en mistænkelig bil. Da de vil i kontakt med den, kører bilen fra dem på Slagelsevej.
Bilen fortsætter rundt i en stor rundkørsel, patruljen forsøger at komme bilen i forkøbet ved at køre den forkerte vej rundt, men det lykkedes ikke.
I sydgående retning af Slagelsevej fortsætter bilen, der undslipper politiet, hvor den til sidst kører galt, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
– Bilen ruller rundt og rammer nogle træer i fem meters højde, hvorefter bilen lander to meter derfra, forklarer vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Søren Østervig til Newsbreak.dk og fortsætter:
– Manden kravler ud af bilen.
Artiklen fortsætter efter videoen
– Manden bliver samlet op af en forbipasserende, som kører ham på skadestuen. Og det er der, vi finder ham, siger Søren Østervig.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tager en blodprøve for at se, om manden var påvirket af spiritus eller euforiserende stoffer.
Manden er 23 år gammel og kommer fra Odense, oplyser politiet.
ANNONCE