Vild brand i lejlighed: Flere opgange evakueret

22. juni 2019 09:04 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Det brænder lige nu voldsomt i en beboelsesejendom på Amager.

Opdatering: Brandvæsenet er ved at have branden under kontrol. Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Opdatering: Branden har nu fået fat i tagkonstruktionen. Yderligere tre opgange er blevet evakueret.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Lige nu er der gang i en voldsom brand, der startede i en lejlighed.

Flere opgange er blevet evakueret.

Branden blev anmeldt klokken 08.20 og lød på ild i et køkken.

– Det er i en tredjesals-lejlighed, siger Michael Andersen, vagtchef ved Københavns Politi, til Newsbreak.dk.

Herefter blev tre opgange evakueret.

– Politi og brandvæsen er tilstede og man er i gang med at slukke branden, siger Michael Andersen.

Der er i øjeblikket ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.

– Og det vigtigste er at få folk ud, siger Michael Andersen, der på nuværende tidspunkt ikke kan fortælle mere.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu