Vild brand raserer gård

22. september 2019 07:55 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Nu skal brandårsagen undersøges.

Del:

Klokken 03.58 gik alarmen hos Syd- og Sønderjyllands Politi og Brand & Redning Sønderjylland:

Der er brand i en gård.

Artiklen fortsætter under videoen

Branden var brudt ud i en gård på Høgslundvej i Vennemose ved Tønder.

– Vi ved ikke, hvad der har forårsaget branden, siger Ivan Gohr Jensen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Flere mandskaber, fra Tønder, Øster Højst og Løgumkloster, var sat ind mod den voldsomme brand.

– Der er store brandskader på stuehuset, siger vagtchefen, der dog også kan fortælle, at gården var ubeboet, ligesom der ingen dyr var på den. Derfor er der da heller ingen meldinger om tilskadekomne.

Den voldsomme brand, hvis årsag nu skal efterforskes af politiet, er under kontrol, men kræver nogle timers efterslukning.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu