ANNONCE

Vild eksplosionsbrand: Seks ambulancer tilkaldt

17. august 2020 18:15 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En kedel brød mandag i brand og eksploderede hos en virksomhed i Egebjerg.

Det kunne være gået grueligt galt, da der mandag eftermiddag blev meldt om eksplosion og brand hos virksomhederne Waste Plastic Upcycling og T2O i Egebjerg på det nordvestlige Sjælland.

Det skriver Sjællandske.

Ikke mindre end seks ambulancer samt brandfolk fra flere stationer blev tilkaldt, da der var udbrudt en eksplosionsagtig brand i en kedel, hvor virksomheden afbrænder plastic såsom bildæk:

– Der var en voldsom varmeudvikling og ild i kedlen, og murværket i fabrikken har slået adskillige revner og taget er nærmest eksploderet i stykker, men vi fik hurtigt slukket branden i kedlen, og ventileret bygningerne. Kedlen har en monsterstor låge, der er slået op, siger konstitueret beredskabsdirektør i Vestsjællands Brandvæsen, Lars Karlsen til Sjællandske.

Ingen kom dog noget til, hverken ved branden eller eksplosionen – de tilstedeværende medarbejdere har dog fået lidt af en hylen for ørerne.

Det er endnu uvist, hvordan branden opstod.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu