Vild politiaktion: 14 anholdt og masser af våben

20. september 2019 17:58 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

I alt har politiet fundet 51 våben.

Vild politiaktion: 14 anholdt og masser af våben
En politiaktion angiveligt mod rockerbanden Hells Angels samler en række politibiler ved Politigården i Odense. Foto: Local Eyes
Del:

Særlig Efterforskning Øst har i dag foretaget ransagninger på 18 adresser på Fyn. Langt størstedelen af ransagningerne er blevet foretaget i Odense.

Artiklen fortsætter efter videoen

De mange ransagninger sker som led i en længerevarende efterforskning af distribution af våben. Det er politiets klare opfattelse, at distributionen af våben sker til blandt andet de grupperinger, der er en del af den nuværende konflikt i hovedstadsområdet.

Der er indtil videre 14 personer, der er blevet anholdt i sagen, hvoraf det forventes, at otte fremstilles i grundlovsforhør, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Stor fangst

Der er i alt fundet 51 våben og en stor mængde ammunition i forbindelse med ransagningen. 40 af de 51 våben er blevet fundet på et lager, mens de resterende våben er blevet fundet i de anholdtes besiddelse.

– På baggrund af denne efterforskning bliver en stor mængde våben nu holdt ude af de kriminelle miljøer, og det er vi meget tilfredse med. Vores indsats fortsætter, og det samme gør den videre efterforskning af denne sag, siger vicepolitiinspektør i Særlig Efterforskning Øst, Torben Henriksen i en pressemeddelelse.

På Twitter oplyser Københavns Politi, at de første to personer er blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense, samt at yderligere seks vil blive fremstillet i retten lørdag.

De to personer, der har været i Retten er varetægtsfængslet til den 11. oktober for våben- og narkohandel.

Større aktion i hele landet

I hele landet har politiet natten til fredag og fredag morgen foretaget en række ransagninger mod rockerbanden Hells Angels. Det skriver TV 2 Fyn.

Se mere video hos Local Eyes.

Et massivt politiopbud har samlet sig ved politigården i Odense fredag formiddag. Politiet er sparsomme med informationerne.

Ifølge kilder har politiet foretaget en lang række ransagninger mod Hells Angels-tilholdssteder.

Ransagninger skulle angiveligt være foregået i hele landet.

Målet ved ransagningerne var at finde våben.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu