ANNONCE

Vild redningsaktion på dansk strand

21. juli 2020 17:06 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

To surfere har reddet en svømmers liv.

Vild redningsaktion på dansk strand
To surferede reddede tirsdag en 60-årig fra druknedøden. Arkivfoto: Henning Bagger.

Det, der skulle være en hyggelig svømmetur for to personer ved Hørve Strand, blev pludseligt til et mareridt – og var tæt på at koste en 60-årig mand livet.

De to var hoppet i vandet for at svømme.

– Pludselig opdager den ene, at den anden ligger livløs på maven i vandet, siger Sonny Bonde, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til Newsbreak.dk.

Til alt held befinder to surfere sig i nærheden.

– De får fat i manden og trukket ham op på land, siger vagtchefen, der dog ikke ved, hvor langt ude ulykke skete.

Oppe på stranden giver de to surfere manden hjerte/lungeredning og får vækket ham til live igen.

Ifølge vagtchefen er hans tilstand stabil.

“Stor ros til de to surfere”, skriver politikredsen da også på Twitter.

Ulykken blev anmeldt klokken 14.10.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu