ANNONCE

Vild tog-ulykke: Over 20 kvæstet

5. marts 2020 11:29 | Af: Ritzau Fokus

En person er alvorligt kvæstet, efter at et højhastighedstog torsdag morgen røg af skinnerne i Frankrig.

Opdatering: Tallet er kvæstede er nu opgivet til 21.

Et højhastighedstog er torsdag morgen klokken 07.45 blevet afsporet i Frankrig på vej fra den østlige by Strasbourg til hovedstaden Paris.

21 personer er blevet kvæstet i ulykken.

Artiklen fortsætter under videoen

Det oplyser den lokale ledelse i Bas-Rhin-området i det østlige Frankrig.

– Den foreløbige vurdering er, at der er en kvæstet person, der er i meget alvorlig tilstand, og 20 personer, der behandles for relativt alvorlige kvæstelser, lyder det i en udtalelse.

Der var i alt 348 passagerer om bord på toget.

Togfører kvæstet

På Twitter oplyser det statslige franske jernbaneselskab, SNCF, at togføreren er “alvorligt kvæstet” og er blevet fløjet væk med helikopter.

Det lyder videre, at toget røg af skinnerne på grund af et jordskred.

Toget forlod stationen i Strasbourg klokken 07.19. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Den franske tv-station BFM har talt med en af de passagerer, der var om bord på det forulykkede tog.

– Vi kunne pludselig mærke et form for stød, og så befandt toget sig på gruset. Det blev ved med at køre lidt, og så begyndte det at læne lidt mod den ene side, siger passageren Alexandre Sergeant.

– Vi er i den tredje vogn. Alle vinduer er ødelagt, og vores vogn er blevet afsporet, siger han.

I 2015 kørte et andet højhastighedstog af skinnerne, da det udførte en testtur på strækningen fra Paris til Strasbourg. 11 personer døde i ulykken.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu