ANNONCE
Lørdag formiddag skete der en ulykke i Emil Møllers Gade i Horsens.
– To biler kører sammen, siger Jesper Brian Jensen, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Newsbreak.dk.
Ved sammenstødet ruller den ene bil – og ender på siden.
– Personen kunne ikke komme ud, så brandvæsenet måtte hjælpe til, siger vagtchefen.
Som det fremgår af billederne bestod den hjælp her i at klippe taget af.
Føreren af den væltede bil er kørt til tjek på skadestuen, men skal ikke være kommet alvorligt til skade.
Den anden fører havde ingen skader.
Hvorfor ulykken skete ved politiet endnu ikke.
Den blev anmeldt klokken 10.19.
ANNONCE