ANNONCE

Vild ulykke: Bil kørt ud over skrænt

12. april 2020 21:29 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En soloulykke søndag - en bil er kørt ud over en skrænt.

Søndag aften er der sket en voldsom soloulykke ved det lille bakke-område Højen i Roskilde-bydelen Himmelev. En bil er kørt ud over en skrænt og har således ramt flere træer på vej ned ad bakke. Det oplyser vagtchef Henriette Heinemann fra Midt- og Vestsjællands Politi til Newsbreak.dk.

(Artiklen fortsætter under videoen. Se mere video hos Local Eyes)

Føreren af bilen sad fastklemt i noget tid, inden det lokale beredskab havde held til at klippe ham fri. Han er kørt med ambulance til hospitalet og ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er han ikke i livsfare.

Ulykken er muligvis sket på grund af høj fart, der har medført, at bilisten har mistet kontrollen over bilen, der således skred ud. Ulykken blev ifølge beredskabsoversigten Odin anmeldt klokken 19.37.

At der har været fart på vil ikke være overraskende. Den specifikke bil, en BMW 535d Touring, har nemlig 313 hestekræfter og en topfart på 250 kilometer i timen. Altså er der basis for en hidsig fart, som altså muligvis ikke var til at kontrollere på det snævre vej.

Newsbreak.dk forsøger at få yderligere oplysninger.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu