ANNONCE

Vilde billeder: Slipper med skrækken ved uheld

3. august 2019 16:22 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Fem personer slap med mindre skader ved et voldsomt trafikuheld lørdag.

Lørdag eftermiddag skete der et trafikuheld, hvor tre biler kørte sammen på Holstebrovej ved Vejrumstad.

Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi fortæller til TV2, at en bil holdt stille og skulle dreje til venstre, da der kom der en bil bagfra og kørte ind i den.

Ved sammenstødet blev den holdende bil skubbet over i den modsatte vejbane, hvor den ramte en modkørende bil.

Fem personer kom lettere til skade ved uheldet.

– Vi havde først en mistanke om, at der var en, der var kommet alvorlig til skade, men det har vi fået afkræftet. Der er i alt fem personer, der er kommet til skade, siger vagtchefen til TV2.

Ifølge Ekstra Bladet skal en bilinspektør klarlægge den helt præcise årsag til uheldet.

I galleriet ovenfor kan du se billeder fra det voldsomme sammenstød.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu