Vilde scener:- Flammerne kunne ses langt væk

15. oktober 2019 04:31 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Hovedstadens Beredskab har natten til tirsdag kæmpet med en voldsom brand i flere biler.

Natten til tirsdag udbrød der brand i flere køretøjer i Tybjergparken i Brøndby.

Det oplyser operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Brian Eriksson, til Newsbreak.dk.

– Der var brand i tre biler og en lastbil, siger Brian Eriksson.

Ifølge Hovedstadens Beredskab var bilbranden særdeles voldsom, og flammerne kunne ses langt væk.

Brian Eriksson oplyser, at branden blev slukket omkring klokken 1.

Muligvis kriminelt

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Københavns Vestegns Politi.

Til B.T. har vagtchef Lars Guldborg dog oplyst, at det på grund af slukningsarbejdet ikke har muligt at fastslå, om der er sket noget kriminelt i forbindelse med branden.

– Det er nærliggende at tro, men det kan vi ikke sige noget om lige nu, siger vagtchef Lars Guldborg til B.T.

Ingen personer er kommet til skade som følge af brandene.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu