Vilde tal: Så mange bilbrande har hærget i år

4. november 2019 04:27 | Af: Newsbreak.dk

648 biler gået op i påsatte flammer på tværs af landet i årets første ni måneder, og særligt ­Nørrebro i København har i de senere uger været hårdt ramt.

Danmark har været hærget af usædvanligt mange bilbrande i år.

Seneste optælling fra den 1. oktober viser således, at der alene i år har været 648 bilbrande i Danmark. Det er mere end to om dagen i gennemsnit og en betydelig stigning sammenlignet med samme tidsrum sidste år.

København er hårdt ramt, og med 212 udrykninger til bilbrande i 2018 rykkede hovedstaden forbi Malmø i den kedelige statistik, der handler om bilbrandstiftelse.

Et mønster er svært at påpege, men fællesnævneren er, at få bliver dømt.

I galleriet ovenfor kan du se billeder fra nogle af de mange bilbrande i København.

Beviser går op i røg

Beviserne – fingeraftryk, dna-spor og den slags – går så at sige op i røg, forklarer Brian Belling, leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi.

– Det siger sig selv, at det er svært finde beviser og spor i en nedbrændt bil. Vi skal længere ud ad efterforskningssporet, og det er ofte svært.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Hvorfor er der så mange bilbrande i København for tiden?

– Vi arbejder med flere hypoteser. Det kan være forsikringssvindel, hærværk eller forstyrrede pyromaner. Det kan også være banderelateret, men det har vi ikke kunnet bevise indtil videre, siger Brian Belling til Kristeligt Dagblad.

Nørrebro er hårdt ramt

Nogle kvarterer i hovedstaden er skånet for synet af brændende biler om natten og for den giftige dioxin, som frigives i processen. Andre kvarterer, såsom Nørrebro, er hårdt ramt.

Fra den 1. januar til den 1. oktober 2019 har der været 648 påsatte bilbrande i Danmark.

I 2018 var der 562 i samme periode.

I 2017 var der 626 i samme periode.

I 2016 var der 487 i samme periode.

Tallene rummer brande, som ifølge Rigspolitiet skønnes at være påsatte.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu