Vildt flammehav: Kassevogne i brand

1. juli 2019 07:26 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

To kassevogne brød i brand mandag morgen ved Egelundscentret i Albertslund.

Del:

Det var et enormt flammehav, beboere på Egelundscentret i Albertslund kunne opleve mandag tidlig morgen. Der var brand i to kassevogne.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at de efterforsker sagen.

Voldsom brand

Der var ild i to kassevogne ved Egelundscentret i Albertslund mandag morgen. Københavns Vestegns Politi fik meldingen om branden klokken 01.36.

Politiet har ikke meget information om den voldsomme brand.

– Det var ved Egelundscentret i Albertslund og det er slukket nu. Jeg har ikke mere end de nøgterne facts, siger vagthavende ved Københavns Vestegns Politi Peter Grønbæk til Newsbreak.dk.

Efterforskning foretages

Det vides endnu ikke, hvad mærke bilerne, der er brændt, har eller, hvad der ligger til grund for branden.

Politiet kunne yderligere oplyse, at de nu undersøger branden nærmere, så de kan afklare en årsag til den voldsomme brand.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu