ANNONCE

Vildt: Gorilla testet for corona-smitte

13. juli 2020 22:16 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Arbejdet med prøven til testen blev foreviget med fantastiske billeder, der er delt i et opslag på Twitter.

Vildt: Gorilla testet for corona-smitte
Shango bliver testet for corona-smitte efter at have været i slagsmål med sin bror, Barney. Foto: Scanpix/Ron McGill/Splash / SplashNews.com Splash News and Pictures USA:

Shango, en 31 år gammel og omtrent 200 kilo tung lavlandsgorilla, der til daglig bor i Miami Zoo, kom i sidste uge i slagsmål med sin bror Barney. Det slap sidstnævnte angiveligt bedst fra. I hvert fald måtte Shango efterfølgende behandles for både rifter og bidesår. I fuld narkose. Det skriver blandt andet TMZ.

Og da man nu alligevel havde helt styr på det enorme dyr, benyttede man også lejligheden til at få ham testet for corona-smitte. Hvordan det gik for sig, er blevet dokumenteret med nogle helt fantastiske fotos i et Twitter-opslag, der kan ses længere ned i artiklen.

Artiklen fortsætter under videoen

Heraf fremgår det, meget tydeligt endda, at det er rimelig pladskrævende at have sådan en gut under behandling. Desuden, at han selv i dyb, dyb søvn fremstår aldeles majestætisk.

At man valgte at få Shango testet for covid-19 skyldes ikke mindst, at han er en primat, altså en af menneskets helt nære slægtninge. Men også fordi der af flere omgange er blevet konstateret smitte hos eksotiske dyr andre steder. Blandt andet hos en tiger i zoologisk have i New York.

Ifølge personalet i zoologisk have kom Shangos test heldigvis negativ tilbage, skriver TMZ.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu