Vildt Olsen Banden-indbrud: Borede hul i væg

19. maj 2019 16:38 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En flok tyve har fundet god inspiration hos de danske film-helte fra Olsen Banden.

Video: Local Eyes

Om det skyldes overdreven forbrug af Olsen Banden-film eller blot almen list skal være usagt, men i hvert fald er der sket et særdeles opsigtsvækkende indbrud hos Elgiganten i storcentret Fisketorvet i København.

Se mere video hos Local Eyes.

Video-optagelser fra stedet, som Newsbreak.dk har fået tilsendt, viser nemlig, at der ved indbruddet er blevet skåret, boret, banket eller slået hul i en eller to mure ind til forretningen.

Ifølge Ekstra Bladet skal hullet have ført ind til et personaletoilet tilhørende Elgiganten, hvor fra der har været passage til selve forretningen, oplyses det.

Søren Lauritsen, der er politiets efterforskningsleder, har overfor eb.dk ikke ønsket at udtale sig om, hvor vidt der er boret hul i den pågældende mur. Til gengæld har han andet at fortælle:

– Det er rigtigt, at der har været indbrud. Det, der er lidt Olsen Banden-agtigt, er, at de har stjålet en stor kassevogn, som de har brugt til at dække af, hvor de er kommet ind i bygningen, siger han til eb.dk.

Newsbreak.dk har klokken 16.50 forsøgt at få detaljer om forholdet ved vagtchefen hos Københavns Politi, men det har ikke været muligt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu