ANNONCE

Vildt overskud hos Facebook

27. januar 2021 22:54 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

Facebook tjener stadig penge i ekstrem grad

Vildt overskud hos Facebook
Facebook tjener stadig styrtende. Foto: Scanpix

Sociale medier-koncernen Facebook kommer ud af 2020 med et overskud på 29,146 milliarder dollar, svarende til 179 milliarder kroner, viser Facebooks årsregnskab, der er blevet offentliggjort onsdag aften dansk tid.

Facebook ejer blandt andet Facebook, Messenger, Instagram og WhatsApp. Størstedelen af Facebooks indtjening kommer fra salget af reklamer. Platformene har en enestående mulighed for at målrette reklamer.

Fakta

Sådan tjener Facebook penge

Facebook er en del af hverdagen for flere milliarder mennesker verden over.

Det sociale medie lader brugere have venner, oprette og tilmelde sig events og vigtigst af alt dele det hele med omverden.

Facebook er gratis for brugerne, men er alligevel en enorm forretning.

Se her, hvordan Facebook tjener sine penge.

* I slutningen af 2020 havde Facebook 2,8 milliarder aktive brugere hver måned.

* Facebook ejer ud over Facebook billedtjenesten Instagram, beskedtjenesten Messenger, beskedtjenesten WhatsApp og VR-headsetproducenten Occulus.

* Størstedelen af Facebooks indtjening kommer fra reklamer.

* Salget af reklamer sker via platforme, hvor kunder selv kan købe reklamer. De bliver så bliver en del af det, brugere ser, når de anvender Facebook.

* Der sælges også eksponering af kunders egne opslag på Facebook, der så bliver vist til brugere i langt højere grad, end de ellers ville være blevet.

* Facebook har enorme mængder data om alle brugere. Derfor kan kunder købe reklamer målrettet specifikke målgrupper.

* Kunder kan mod betaling også købe sig adgang til analyseværktøjer af, hvordan deres reklamer og opslag bliver set.

* Det faktum, at brugerne giver Facebook så meget viden om dem, bliver af nogle kaldt den egentlige betaling for tjenesten.

* Facebook ejer også enorme datacentre, der bliver leaset ud til tredjepart.

Kilder: Facebook.com, CNBC.

Under coronapandemien har Facebook oplevet en stigning i antallet af brugere, og der er også sket en stigning i reklameindtægterne.

2,8 milliarder mennesker brugte Facebook ved slutningen af december. Det er en stigning på 12 procent.

Samtidig brugte 3,3 milliarder mennesker en af Facebooks andre apps, inklusiv Instagram, Whaspp og Messenger, oplyser koncernen ifølge nyhedsbureauet AFP.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu