Vildt skybrudsvarsel: Her rammer det

13. juli 2019 14:18 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Dele af Danmark rammes i aften af skybrud.

Del:

Som du måske allerede har læst i dagens vejrudsigt, blev der tidligt i morges fortalt, at dele af  Danmark kunne rammes af regn og torden.

Nu har Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, opjusteret til et decideret varsel om skybrud.

I galleriet over artiklen kan du se, hvor det rammer.

I den varme og ustabile luft over Danmark er der især over den sydøstlige del af landet dannet en del kraftige regn- og tordenbyger.

I forbindelse med nogle af bygerne kan der forekomme lokale skybrud med 15-25 mm regn på 30 min. Bygerne forventes at aftage i intensitet hen under aften, skriver DMI på sin hjemmeside.

Godt vejr

Ellers er dagens vejr et af de bedre.

– Der kommer et par sommerdage, siger Bolette Brødsgaard fra DMI tidligere til Newsbreak.dk.

Fakta

Hvad er et skybrud?

I Danmark definerer vi skybrud som en nedbørintensitet på mere end 15 millimeter på 30 minutter eller derunder.

Store mængder nedbør på kort tid kommer næsten altid i forbindelse med byger. Og byger er næsten per definition lokale. Og for øvrigt næsten umulige at forudsige præcist. Det har indflydelse på varslingen.

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut

Det betyder nogen eller en del sol og ikke så meget vind. Derfor er opfordringen da også klar:

– En tur på stranden, som vagtchefen udtrykker det.

Der kommer nemlig temperaturer helt op til 25 grader. Er du til surf, er der også mulighed for det – især på Vestkysten. Her kommer termometret dog næppe over 18 grader.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu