Villa brændt: Fare for nedstyrtning

27. juni 2019 11:07 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En villa på Lindevej nord for Randers brød torsdag morgen i brand. Der er fare for at huset styrter sammen.

Del:

En villa på Lindevej i Jennum nord for Randers brød torsdag morgen i brand. Huset, der er under ombygning, er nu i fare for at styrte sammen.

Årsagen til branden er endnu ukendt, fordi Østjyllands Politi ikke må undersøge ejendommen, da det er for farligt.

Under ombygning

Østjyllands Politi fik meldingen om brand klokken 07.34.

– Vi får en melding via 112 om brand i et hus, der er under ombygning. Da de går i gang med brandslukningen, konstaterer de hurtigt, at der ikke er fare for at det spreder sig, siger kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi Janni Lundager til Newsbreak.dk.

Mulig nedstyrtning

Østjyllands Politi oplyser, at de kører fra ejendommen omkring klokken 10 torsdag, hvor de var i gang med efterslukningen.

Politiet kender endnu ikke til årsagen til branden, da de ikke har været inde i huset.

– De er fortsat  i gang med efterslukningen. Og vi har ikke undersøgt stedet endnu, da der er nedstyrtningsfare, siger Janni Lundager.

Der var ingen personer i ejendommen, da den brød i brand.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu