ANNONCE

Villa i flammer: Taget er helt brændt væk

9. marts 2021 08:43 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Villaen er under renovering, så ingen personer var til stede, da branden opstod

Se billeder fra branden oven over artiklen. 

Sønderborg Brand og Redning og politiet rykkede ud til en villabrand i Kværs tæt ved Gråsten tidligt tirsdag morgen klokken 5.16. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Newsbreak.dk.

Villaens tag er nærmest helt brændt væk, så kun tagkonstruktionen er tilbage.

Der var ikke nogen personer til stede i villaen, da branden opstod.

– Huset er under renovering, så ingen personer er kommet til skade, fortæller Søren Strægaard, som er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Vagtchefen tilføjer, at det endnu ikke vides, hvad der er årsag til branden.

Branden er under kontrol, men efterslukningen varer ved i halvanden times tid endnu.

Først derefter skal det undersøges, hvordan branden er opstået.

Se billeder fra branden oven over artiklen. 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu