ANNONCE

Ville voldtage kollega

10. september 2020 22:51 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En 32-årig svensk statsborger har fået sin dom for flere voldtægtsforsøg og trusler på livet.

Ville voldtage kollega
En 32-årig svensk mand er blevet dømt for flere voldtægtsforsøg. Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Scanpix 2013/ Modelfoto

En 32-årig mand, der er svensk statsborger, blev tirsdag dømt for flere forskellige forhold herunder to voldtægtsforsøg.

Han har fået en dom på tre års ubetinget fængsel, udvisning af Danmark for bestandigt og førerretsfrakendelse i tre år.

Den 32-årige har bedt om betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ville voldtage 62-årig

Den 32-årige mand er blevet dømt for to voldtægtsforsøg.

Han er blandt andet blevet dømt for et voldtægtsforsøg den 1. marts 2020, hvor han sad som passager i en bil, en 62-årig kvinde kørte.

Mens hun kørte bilen, greb manden fat i hende og begik vold mod hende samtidig med at truede hende verbalt.

Han forsøgte sig også på at tvinge sig til andet seksuelt forhold og samleje under kørslen.

Bilen endte med at køre galt, fordi den 62-årige mistede herredømmet over bilen og kørte i grøften.

Der skete ikke noget med de to efter uheldet, hvor den 32-årige mand opgav sit forsøg, da der kom vidner.

Den 32-årige er blevet dømt for at have forårsaget ulykken på grund af sin opførsel i bilen, ligesom at han er blevet dømt spirituskørsel, fordi han var alkoholpåvirket.

Planlagde voldtægt af kollega

Den 32-årige mand, der på gerningstidspunkterne var bosat i Grindsted, blev også dømt for i perioden fra den 7. marts 2019 og frem til den 1. marts 2020 at have planlagt en voldtægt af en kollega.

– Der blev fundet en række ting som for eksempel en kniv, en attrappistol, en maske, glidecreme, håndjern med mere under en ransagning på den 32-åriges daværende bopæl, og ud fra forklaringer i retten medbragte han i et tilfælde tingene med henblik på at begå voldtægten, men blev så forhindret på grund af en låst dør, siger anklager Susan L. Nielsen.

Dommen lød også på at de ting, der blev fundet i forbindelse med planlægningen af voldtægtsforsøget er blevet konfiskeret.

Men dommen dækker også over, at den 32-årige har truet sin tidligere samlever med en kniv. Han truede hende med, at han ville myrde hende.

Der skete ikke noget med hende, men hun frygtede for sit liv.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu