ANNONCE

Voldsmand har meldt sig selv

5. oktober 2020 17:19 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Godt en time nåede han at være efterlyst.

Voldsmand har meldt sig selv
På Torvet i Esbjerg besøgte en mand sportsbaren Homerun - han blev overfaldet. Gerningsmanden har meldt sig selv. Arkivfoto: Scanpix

Det tog blot en time med sit ansigt i offentligheden, før en person meldte sig selv til Syd- og Sønderjyllands Politi mandag. Han var efterlyst for en grov voldshandling.

Kort efter midnat den 12. september i år blev en 21-årig mand slået med et glas, mens han og gerningsmanden opholdt sig på sportsbaren Homerun på Torvet i det centrale Esbjerg.

Politiet har forgæves forsøgt at finde frem til gerningsmanden, og derfor blev han med foto og omfattende signalement efterlyst i offentligheden.

Den unge mand på billedet, der ligner et overvågningsfoto fra et toilet, har nemlig efter blot en time i offentlighedens søgelys meldt sig selv, skriver politiet på Twitter.

Faktisk fremgår det, at der i løbet af den time, efterlysningen var offentlig, kom en del henvendelser.

“Blandt de personer, der har kontaktet os, er gerningsmanden selv”, skriver politiet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu