Voldsom bilbrand muligvis påsat

12. september 2019 07:53 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

En bilbrand tidligt torsdag morgen er muligvis påsat, mener politiet.

Tidligt torsdag morgen rykkede brandfolk og politi ud til en formentlig påsat brand i en bil, der stod tæt op af en mur på Filskovvej tæt på Filskov ved Grindsted.

Det bekræfter vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jørn Lindhardt over for Newsbreak.dk.

Artiklen fortsætter under videoen

Bilen var overtændt da brandfolkene nåede frem. Så selvom ilden hurtigt blev slukket så kommer bilen nok aldrig ud at køre igen.

– Også en politipatrulje var på stedet og her blev der sikret spor.

– Det er et ret øde sted branden opstod, så lige nu går vi ud fra, at branden formentlig er påsat. Heldigvis var der ingen tilskadekomne derude, siger Jørn Lindhardt.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu