ANNONCE

Voldsom brand: Ædt op af flammer

29. april 2021 09:29 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

En bil, en trailer og en tredobbelt carport er totalt udbrændt

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Onsdag aften blev en bil, en trailer og tredobbelt carport ædt op af flammerne, da der udbrød brand på en grund på Lillegårdsvej i Vejle. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

TrekantBrand modtog melding om branden klokken 20.48.

Det viste sig også at være nødvendigt med en hurtig indsats, fortæller Jan Lehmann fra TrekantBrand.

– Vi nåede frem til en meget voldsom brand, og det vigtigste for os var at hindre spredning til et hus, der ligger blot en meter fra carportanlægget, siger han til Vejle Amts Folkeblad.

Stod ikke til at redde

Indsatsen var effektiv, for kort efter klokken 21.15 var flammerne slået stort set ned.

Bilen, traileren og carportkonstruktionen stod dog ikke til at redde.

Huset er til gengæld fuldstændig uskadt.

Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi oplyser torsdag morgen, at de ikke kender brandårsag, men at det i hvert fald ikke kan afvises, at ilden var påsat.

Se flere fotos i billedgalleriet herover

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu