ANNONCE

Voldsom brand: Drama med gasflasker

13. april 2020 16:32 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Der var i noget tid lidt drama, fordi et udhus med gasflasker brændte.

I noget tid var der et drama omkring en brand på Tiufkærvej i Smidstrup, Fredericia, selv om det faktisk kun brændte i et udhus. I udhuset stod nemlig en eller flere gasflasker, oplyser Jesper Brian Jensen, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

– Udhuset er stort set brændt ned, og der var også noget drama omkring gasflasker, men det kom der styr på, siger vagtchefen til Newsbreak.dk mandag eftermiddag. Branden blev anmeldt klokken 15.01.

Der var som sådan ingen decideret fare for mennesker, og Jensen siger også, at der heller ikke rigtig var fare for, at flammerne bredte sig til selve huset. På en video fra branden, som Newsbreak.dk har modtaget, kan man dog se, at der kortvarigt har været ild i tagets udhæng.

Brandvæsenet har mere eller mindre slået flammerne ned, får vi at vide, men Sydøstjyllands Politi er fortsat på stedet, og der skal foretages en undersøgelse af branden. Årsagen kendes ikke for nuværende.

– Hvis ikke der umiddelbart kan fastslås en brandårsag, så skal vi nok have brandteknikere til at undersøge, hvad der er sket, siger Jesper Brian Jensen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu