Voldsom brand hærger: Politiet i vild advarsel

12. april 2019 21:10 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Det er en brutal kamp mod flammerne.

Branden har godt fat i værkstedet. Video: LocalEyes

Der er netop nu gang i en kraftig brand i en industribygning i Hillerød. Frederiksborg Brand og Redning er massivt til stede og forsøger at slukke branden, men der er kaldt yderligere mandskab ind – samtidig med, at der er kaldt om assistance fra flere andre stationer.

Se mere video på LocalEyes.

Nordsjællands Politi er ligeledes taget ud til Vølundsvej i Hillerød, hvor branden raserer i et værksted – og hos politiet er meldingen ganske klar.

– Man anmodes om at holde sig på afstand og efterkomme anvisninger samt give plads til udrykningskøretøjerne, lyder det på Twitter.

Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået. Herudover er det endnu uvist, hvor længe slukningen vil tage.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Nordsjællands Politi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu