Voldsom brand: Hund fanget i flammerne

25. september 2018 07:10 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

Brandfolk rykkede natten til tirsdag ud til en voldsom gårdbrand En voldsom gårdbrand ved Rødding.

Voldsom brand: Hund fanget i flammerne
En staldbygning og en lade blev natten til torsdag ramt af en kraftig brand ved en gård nordvest for Skive. Foto: Scanpix

En landejendom i Psøttrup ved Rødding nordvest for Skive blev natten til tirsdag ramt af en kraftig brand. Det skriver TV Midtvest.

Det var en forbipasserende, der opdagede branden og slog alarm klokken 04.18.

Der var voldsomme flammer i flere bygninger, da politi- og brandmandskab nåede frem, og ifølge indsatsleder hos Nordvestjyllands Brandvæsen Jan Nygaard Christensen regner man med, at efterslukningen vil tage det meste af formiddagen.

– Branden har været voldsom. Der var ild i en staldbygning og en lade. Laden er stort set helt udbrændt, og staldbygningen er også meget brandskadet, siger Jan Nygaard Christensen til TV Midtvest.

En hund er omkommet i flammerne.

Politiet kender endnu ikke brandårsagen.

Newsbreak.dk har uden held forsøgt at kontakte Midt- og Vestjyllands Politi for yderligere oplysninger.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu