Voldsom brand i nat: Flammerne stod ud gennem taget på hus

18. oktober 2017 08:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Huset er voldsomt beskadiget - flammerne har brændt sig igennem taget.

Voldsom brand i nat: Flammerne stod ud gennem taget på hus
Det var på Hedevejen mellem Humble og Bagenkop på Langeland, branden natten til onsdag brød ud. Foto: Google Maps.

Omkring klokken halv to natten til onsdag fik Fyns Politi en anmeldelse om, at der var brand i et hus på Hedevejen mellem Humble og Bagenkop på Langeland. Det skriver Fyens.dk.

Det var en forbipasserende, der spottede flammerne i huset og derfor slog alarm.

Vagtchef ved Fyns Politi, Søren Frederiksen, fortæller til avisen, at brandvæsnet ret hurtigt kunne konstatere, at flammerne havde ædt sig vej gennem taget på huset og dermed stod helt overtændt.

– Brandvæsenet konstaterer, at huset er overtændt. Flammerne står ud gennem taget, da de kommer frem, siger han.

Heldigvis var der ingen mennesker i huset mens branden rasede. Brandteknikere skal nu undersøge hvordan branden er opstået men umiddelbart er der ingen tegn på, at branden er påsat.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu