Voldsom brand kan ses 20 kilometer væk

25. maj 2018 13:53 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Branden startede ud i det små. Men lille er den ikke mere.

Video: Local Eyes.

Brandfolk fra flere stationer kæmper i skrivende stund mod en brand på Randbøl Hede ved Randbøl. Det skriver flere medier, herunder TV Syd og Jv.dk. 

Se mere video hos Local Eyes.

Jv.dk skriver, at brandfolk fra seks stationer er kaldt ud til branden, der blev anmeldt 11.28.

TV Syd skriver, at branden kan ses på 20 kilometers afstand, og Jv.dk har talt med en nabo til det sted, branden er startet. Her bor Bente og Jørgen Rosenskjold. De er rystede over det, der sker.

– Det startede som en lille brand i vejkanten, og så har det bare bredt sig helt vildt. Vi har bare kunnet stå og se, hvor hurtigt det greb om sig. Jeg har aldrig set noget lignende. Det er simpelthen så uhyggeligt, så jeg dirrer i hele kroppen, fortæller Bente Rosenskjold til Jv.dk. 

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu