Voldsom brand: Kunne ses flere kilometer væk

23. juni 2019 22:15 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Stuehus totalt udbrændt.

Del:

En brand i en landejendom søndag aften udviklede sig så voldsomt, at stuehuset brændte ned.

Branden opstod søndag aften i en forladt landejendom på Bavnbjergvej ved Vejle. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Brandvæsnet fik alarmen klokken 19.38.

– Stuehuset er fuldstændig overtændt, da vi kommer frem lidt i otte, fortæller indsatsleder ved Trekant Brand, Erik Eg til avisen.

– Vi arbejder selvfølgelig på at slukke branden i stuehuset, men også at sikre de resterende bygninger, siger Erik Eg.

Og det lykkedes for brandfolkene.

Det var ifølge indsatslederen ejendommens nye ejer, der slog alarm.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til branden fra Sydøstjyllands Politi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu