ANNONCE

Voldsom brand: Startede i gasflaske

30. maj 2020 12:49 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En brand udløst af en gasflaske har lørdag middag hærget et hus i Lystrup.

Branden startede i en gasflaske i haven, men nåede kortvarigt at få fat i selve huset, da Østjyllands Brandvæsen lørdag middag klokken 12.00 fik en anmeldelse om en brand i Lystrup.

Nærmere betegnet på vejen Bystævnet i den nordlige Aarhus-forstad.

Det lykkedes dog hurtigt brandfolk på stedet at få branden under kontrol, lyder det fra vagtchef hos Østjyllands Politi, Per Bennekov:

– Der er nu ingen fare for hverken bygninger eller omkringboende, siger Per Bennekov til Newsbreak.dk.

Han fortæller videre, at man har selve gasflasken under afkøling, så der ingen eksplosionsfare er.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu