ANNONCE

Voldsom brand: Strømmen er gået

5. august 2020 22:10 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Onsdag aften er der udbrudt brand hos My Home Møbler i Frederikshavn.

Opdateret 22.10:

På facaden reklameres der med op til 75 procent i rabat på møbler. Spørgsmålet er, hvor meget, der er tilbage at sælge.

En brand i møbelhuset My Home Møbler på Hjørringvej i Frederikshavn udvikler meget tyk røg, hvorfor Nordjyllands Politi beder folk om at holde sig væk fra stedet. Det skriver politikredsen på Twitter.

Branden blev ifølge Newsbreak.dks oplysninger opdaget og anmeldt omkring klokken 18.30, hvorefter det lokale beredskab rykkede ud.

Der er tilkaldt forstærkning fra flere andre beredskaber, får vi at vide.

“Der udvikles en del røg, hvorfor personer i området bedes gå indendøre og lukke døre og vinduer”, skriver Nordjyllands Politi.

Røgen i forbindelse med branden i Frederikshavn er meget tæt i området omkring Æblehaven og Rimmens Alle, blev det tilføjet.

Klokken 19.39 skriver politiet:

“I forbindelse med branden i Frederikshavn driver røgen nu i et område fra Flade Engvej og Niels Juels Vej mod nord. Alle beboere i området bedes gå ind i husene og lukke døre og vinduer.”

Siden er det blevet nødvendigt at slukke for strømmen i det meste af området, beretter Nordjyllands Politi.

“Strømmen er bla. lukket ved McDonald, Jem og Fix, Superdæk, Peugeot og Toyota, samt nogle private hjem i området. Tidshorisont ukendt”, står det.

Desuden oplyser det lokale beredskab, at der er udfordringer med at slukke branden inde i selve forretningen.

Fare for sammenstyrtning gør det umuligt at komme ind.

Af samme årsag kontrolleres branden udefra.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu