ANNONCE

Voldsom soloulykke: -Det er spejlglat

24. januar 2021 10:12 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Føreren sad fastklemt

Det er spejlglat på Tingvejen mellem Grindsted og Esbjerg.

Det oplevede føreren af en stor Nissan personbil på egen krop søndag morgen.

Artiklen fortsætter under videoen

Her mistede han nemlig herredømmet over bilen, der efterfølgende forulykkede.

– Han var det vi kalder teknisk fastklemt. Han kunne derfor ikke selv komme ud. Vi fik anmeldelsen klokken 8.55, forklarer vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Torben Møller, til Newsbreak.dk.

Som det fremgår af billederne over artiklen blev bilen voldsomt skadet ved ulykken. Men ved nærmest et mirakel, kom føreren ikke alvorligt til skade.

– Han kørte angiveligt med lav hastighed, og det har nok været hans held, siger Torben Møller.

Spejlglat

At Tingvejen søndag morgen og formiddag er spejlglat, kan vagtchefen kun bekræfte.

– Vi har faktisk en del småuheld på strækningen her til morgen. Så kør forsigtigt, siger Torben Møller.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu