Voldsom trafikulykke: Bil rullede rundt

10. februar 2019 19:44 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Vejen spærret mens der blev ryddet op.

Søndag sidst på eftermiddagen skete der en voldsom trafikulykke på Rute 157 Skælskørvej, der går fra Skælskør til Sorø mellem Haldagerlille og frakørsel mod Næblerød.

En bil rullede hele vejen rundt om sig selv.

Ulykken skete kort før klokken 17 og de første meldinger fra Vejdirektoratet var, at der først ville være ryddet op efter ulykken tidligst klokken 19.

Ingen personskade

Men selv om det så voldsomt ud – som det fremgår af billederne i galleriet over artiklen – så skete der ikke nogen personskade.

– Det skete stort set igen ting. Altså ingen personskade. Der var udelukkende materiel skade, oplyser vagtchef Mikkel Kjærgaard, Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi til Newsbreak.dk.

Vagtchefen medgiver, at det er utroligt, der ikke var nogen, der kom noget alvorligt til, når man har set billederne fra ulykken.

– Så vi var der mens der lige blev ryddet op og så blev vejen faktisk hurtigt åbnet igen, siger Mikkel Kjærgaard.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu