ANNONCE

Voldsom ulykke på genbrugsplads: Lægehelikopter landet på stedet

16. april 2018 14:05 | Af: Jesper Werge, redaktion@newsbreak.dk

En genbrugsplads i Favrskov Kommune har lagt asfalt til en alvorlig ulykke mandag middag. Adskillige udrykningskøretøjer samt en lægehelikopter er ankommet til pladsen i Hadsten.

Der er mandag middag sket en alvorlig ulykke på en genbrugsplads i byen Balle ved Hadsten, som ligger i Favrskov Kommune nordvest for Aarhus.

Det er endnu uklart, hvad der er sket, men at dømme efter opbuddet af redningskøretøjer, så er situationen meget alvorlig.

Newsbreak.dks fotograf på stedet kan således dokumentere, at der også har været en lægehelikopter involveret.

Forsyningsselskab har ingen kommentarer

Hos Favrskov Forsyning, der driver genbrugspladsen, vil man ikke kommentere situationen.

– Vi afventer, at Østjyllands Politi kommer med en melding, fortæller forsyningschef Lone Bejder til Newsbreak.dk.

Heller ikke politiet vil endnu konkretisere, hvad der er sket på genbrugspladsen, der midlertidigt er lukket.

Newsbreak.dk følger udviklingen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu