ANNONCE

Voldsomt i nat: Helt udbrændt

22. april 2021 06:30 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Forbipasserende opdagede branden og slog alarm

Det gik voldsomt for sig ved en brand natten til torsdag på Løkkensvej ved Sdr. Harritslev – landevejen mellem Hjørring og Løkken – da der opstod brand i en garage.

Forbipasserende opdagede branden og slog alarm klokken 03.20. Det fortæller vagtchef Mads Hessellund, Nordjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

– Det var i en garage ved siden af en beboelse, der var udbrudt brand. Da vi kommer frem til stedet sammen med brandvæsnet er beboerne af huset kommet ud. Så ingen er kommet til skade. Men garagen og den bil, der holdt lidt uden for, er udbrændt, siger Mads Hessellund.

Ilden blev forholdsvis hurtigt slukket.

– Vi kender endnu ikke brandårsagen men formoder, at branden er opstået inde i garagen. Senere i dag skal vi undersøge brandstedet for at fastslå brandårsagen, siger Mads Hessellund.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu