ANNONCE

Voldsomt: Lastbil brager ind i bil på motorvej

22. august 2020 16:31 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

En bil i nødsporet, der formentlig var løbet tør for benzin, blev lørdag eftermiddag påkørt direkte af en lastbil

Voldsomt: Lastbil brager ind i bil på motorvej
Ulykken skete kort efter klokken 15 lørdag eftermiddag. Foto: Presse-fotos.dk. I BUNDEN AF ARTIKLEN KAN DU SE FLERE BILLEDER FRA ULYKKEN

Lørdag eftermiddag kort efter klokken 15 blev en bil parkeret i nødsporet påkørt direkte bagfra af en lastbil.

Ulykken skete på E20 Østjyske Motorvej, fra Skærup mod Fredericia mellem motorvejskryds Skærup og Taulov N.

I personbilen sad en kvinde, der ifølge vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Klaus Hansen formentlig var løbet tør for benzin. Det var årsagen til at bilen holdt parkeret i nødsporet.

– Lastbilen kører direkte op bag i bilen. Men heldigvis er der ikke umiddelbart sket nogen personskade, siger Klaus Hansen til Newsbreak.dk.

Både chaufføren af lastbilen samt den kvindelige bilist er dog kørt til tjek på skadestuen.

Normalt med lastbilulykker kan der gå længe før vejen igen  er ryddet. Men Klaus Hansen oplyser, at lastbilen er ved at være fjernet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu