ANNONCE

Volvo bragede gennem isen

14. februar 2021 17:24 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Selvom det har været frostvejr længe, så er isen altså stadig ikke sikker

Volvo bragede gennem isen
Det var denne Volvo, der røg gennem isen. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.

Var det dig, der gik gennem isen – eller ved du hvor det er sket – så skriv til: redaktion@newsbreak.dk

Nej – isen er altså ikke sikker. Og slet ikke sikker nok til, at man kan køre på den med en bil.

Det har ejeren af Volvo’en på billedet over artiklen måttet lære på den hårde måde.

Vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi, forklarer til Newsbreak.dk, at politiet fik billedet af den våde Volvo tilsendt af en bekymret borger. Der kunne jo være nogen i bilen.

– Men det var der ikke. Heldigvis kunne vi tjekke registreringsnummeret på bilen og fik fat i ejeren. Han kunne fortælle, at der ikke var personer i bilen, siger Ole Aamann.

I Sønderjylland

Hvor, hvornår og hvordan den noget uheldige episode opstod, vil Ole Aamann ikke ud med.

– Jeg kan sige, det er i Sønderjylland. Mere vil jeg ikke sige, oplyser Ole Aamann.

Ole Aamann understreger dog, at det er vigtigt, at borgerne hører efter advarslerne, der i disse dage lyder igen og igen.

– Isen er altså ikke sikker bare fordi den ser tyk ud. Man skal passe på, siger Ole Aamann.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu