Tjek at din VPN-forbindelse rent faktisk er sikker

19. november 2017 19:10 | Af: Louise Bennetzen, lb@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Ikke alle VPN-forbindelser er 100 procent vandtætte. Derfor skal man undersøge grundigt, om ens VPN-forbindelse krypterer alt det, man ønsker.

Selv om man sidder alene med sin telefon, tablet eller computer, kan man faktisk blive kigget virtuelt over skulderen og blotte sin data. Det kan derfor være en god ide at bruge en VPN-forbindelse.

Tilgår man wi-fi på caféer, hostels og lignende, skal man især passe på. Her er netværket typisk åbent og derfor ikke ligeså sikkert. Derfor kan man med fordel tjekke sin mail eller facebookprofil gennem en VPN-forbindelse.

Hvad er en VPN-forbindelse?

En VPN-forbindelse er et virtuelt privat netværk. Det svarer til en krypteret tunnel, man laver fra sin enhed og hen til det sted, hvor man så sikkert kan gå på nettet fra.

Men faktisk er ikke alle VPN-forbindelser 100 procent sikre. Det siger sikkerhedsekspert Henrik Larsen, chef for DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed.

– VPN er en krypteret tunnel, men der er nogle af dem, der ikke krypterer alle former for trafik. Det skal man være opmærksom på.

– Det er et spørgsmål om, hvordan tunnelen er sat op, hvilke adresser den krypterer, og om den sender anden trafik uden om tunnelen, forklarer Henrik Larsen.

Vær kræsen

Der findes mange udbydere af VPN-forbindelser. Man skal være ekstremt påpasselig med at bruge den første, man finder, advarer Søren Wahlgren fra vpninfo.dk.

De gode udbydere har som regel indstillinger i softwaren, der forhindrer, at noget af trafikken skulle ryge uden for tunnelen og dermed potentielt kan eksponeres for uvedkommende.

Fakta

Undgå at blive offer for svindel på nettet

*Forhold dig altid skeptisk til alle former for uopfordret kontakt, hvor du bliver bedt om at indtaste koder eller personfølsomme oplysninger. Nets, din bank eller offentlige myndigheder ville aldrig bede dig oplyse kortoplysninger, personlige koder eller NemID-talkoder – hverken over telefonen, per e-mail eller SMS.

*Stol ikke blindt på afsenderadressen eller logo i en e-mail, da den let kan forfalskes, så den ligner en rigtig mail fra din bank, en offentlig myndighed eller Nets.

*Klik aldrig på links i mistænkelige e-mails eller SMS’er. De kan føre til svindlerens hjemmeside, som kan være en tro kopi af den officielle hjemmeside. Hvis du er i tvivl, kan du besøge den officielle hjemmeside og logge ind via den (altså uden at bruge linket i mailen).

*Tag aldrig billeder af dit NemID-nøglekort. Heller ikke selvom du bliver bedt om at sende det i en mail eller uploade via en hjemmeside. Svindleren har brug for koderne på nøglekortet for at kunne gennemføre sin kriminelle handling.

*Brug altid din sunde fornuft, og tænk, før du klikker!

Kilde: Nets

– Kommercielle VPN-tjenester, som man betaler for, lever af at tilbyde gode VPN-forbindelser. Der har derfor generelt rent mel i posen, siger Søren Wahlgren og fortsætter:

– Anderledes forholder det sig ofte, når man vender blikket mod udbydere af gratis VPN-tjenester. Det kræver en del ressourcer i form af hardware og personale at drive en VPN-tjeneste, så de gratis VPN-tjenester henter pengene andre steder fra. Det kan for eksempel være i form af informationer om brugernes anvendelse af nettet, som sælges til en tredjepart.

Falske anmeldelser

Er man i tvivl, om VPN-forbindelsen er vandtæt, så lav et grundigt hjemmearbejde først, og læs brugeranmeldelser. Sådan lyder rådet fra Henrik Larsen.

– Der er ikke nogen mærkningsordninger, så man er nødt til at undersøge, hvad andre har skrevet om VPN-udbyderen. Men pas igen på, for der er også falske anmeldelser, så man skal se sig godt for.

– Det er et spørgsmål om at finde en udbyder, man mener, man kan have tillid til. Man kan se, om nogle af de kendte antivirus- eller it-firmaer eller andre store kendte producenter af netværksudstyr har lavet en VPN-løsning, man kan vælge, siger Henrik Larsen.

Klik igennem galleriet ovenover for at se hvordan du sikrer din forbindelse.

Kilder: Henrik Larsen, Forbrugerrådet Tænk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu