ANNONCE

Vanvittigt comeback: Wozniacki vender det hele

22. januar 2020 05:15 | Af: Ritzau Fokus

Den danske tennisspiller leverede et flot comeback i sejren over ukrainske Dayana Yastremska.

Caroline Wozniacki er videre til tredje runde ved Australian Open efter en medrivende sejr på 7-5, 7-5 over ukrainske Dayana Yastremska.

Den danske tennisspiller leverede et fremragende comeback i første sæt, hvor Wozniacki var nede 1-5. Den 19-årige ukrainer, der er nummer 21 på verdensranglisten, gik helt kold, og så kunne Wozniacki nappe seks partier i træk og vinde sættet 7-5.

I andet sæt var Wozniacki igen bagud, denne gang 2-4, men nok engang fik danskeren kæmpet sig tilbage og vandt sættet 7-5 efter at have haft adskillige matchbolde.

Wozniacki møder tunesiske Ons Jabeur, der er nummer 78 på verdensranglisten, i tredje runde.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu