ANNONCE

Nyt stort dansk corona-smittetal

21. november 2020 14:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Men antallet af indlagte falder

Nyt stort dansk corona-smittetal
1273 er bekræftet smittet med corona de seneste 24 timer. Arkivfoto: Scanpix.

Endnu 1273 personer er bekræftet smittet med covid-19. Det viser lørdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

I ugens løb er der dagligt registreret mellem 1195 og 1297 nye smittetilfælde.

Der er i alt 237 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er syv færre end fredag – og 30 færre end mandag. Af de 237 er de 27 nye indlagte siden fredag.

21 i respirator

Lørdag er i alt 40 af patienterne indlagt på en af landets intensivafdelinger. 21 af dem er tilkoblet en respirator.

Der er sket yderligere tre dødsfald blandt coronapatienter. I alt 781 smittet med covid-19 er nu afgået ved døden i Danmark.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu