Yoghurt trækkes tilbage

3. december 2018 16:11 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Det er indholdsfortegnelsen, den er gal med.

Danone Denmark tilbagekalder et parti OIKOS Stracciatella – pakning med 2 x 125 g – da produktet ikke har dansk sprog på pakningen og indeholder mælk, selvom det ikke fremgår af indholdsfortegnelsen.

Det oplyser Danone Denmark i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om partiet OIKOS Stracciatella yoghurt med bedst før-datoen 30.12.2018. Øvrige produkter i kategorien eller med andre datomærkninger er ikke fejlbehæftede.

Her er specifikationerne på den tilbagekaldte yoghurt:

OIKOS Stracciatella yoghurt, pakning med 2 x 125g, Bedst før-dato: 30.12.2018, EAN-nummer: 9035000004407

Den fejlbehæftede yoghurt er solgt i Netto-butikker i Danmark.

Personer med mælkeprotein-allergi opfordres til ikke at spise yoghurten, da produktet indeholder mælk.

Danone Denmark oplyser til Newsbreak.dk, at der er solgt 400 styk af produktet inden tilbagetrækningen. Resten af partiet er trukket tilbage fra hylderne i butikkerne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu