ANNONCE

Zulu-konge er død

15. marts 2021 09:24 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Zulu folkets konge er gået bort efter kort tids hospitalsindlæggelse. Han blev 72 år gammel

Zulu-konge er død
Kong Goodwill Zwelithini, hersker over Zulu nationen i Sydafrika er gået død. Han blev 72 år gammel. Foto: Scanpix/RAJESH JANTILAL / AFP)

Kong Goodwill Zwelithini, officiel hersker over Zulu nationen i Sydafrika, er gået bort. Kongen døde tidlig morgen den 12. marts på et hospital i den Sydafrikanske provins KwaZulu-Natal. Det skriver blandt andet BBC.

Det var en kendt sag, at kongen var ramt af diabetes og han blev indlagt i slutningen af februar som følge af, at hans blodsukker blev voldsomt ustabilt.

”Det er med den største sorg, vi må informerer nationen om, at hans majestæt kong Goodwill Zwelithini Kabhekuzulu af  Zulu-nationen er gået bort. Mens han stadig var på hospitalet, blev hans helbred værre, og han gik gik bort i de tidlige morgentimer. Vi takker nationen for jeres fortsatte bønner og støtte i denne svære tid,” lød det lørdag i en erklæring fra den kongelige familie.

Den længst fungerende monark

Kong Zwelithini var den hidtil længst fungerende monark for Zulu-folket. Han blev udnævnt til konge i en alder af 20 år, efter hans far døde i 1968. Han blev dog først kronet i 1971 af sikkerhedsmæssige årsager, efter det kom frem, at der var attentatplaner mod ham.

Han blev født den 14. juli 1948 som den ældste søn af kong Cyprian Bhekuzulu og hans anden hustru dronning Thomo.

Usikkerhed om efterfølger

Det er uklart om kongen nåede at udnævne sin efterfølger, men blandt hans mange børn betragtes prins Misuzulu Zulu – den ældste søn fra hans ægteskab med Mantfombi Dlamini, datter af kong Sobhuza II af Swaziland – som en seriøs kandidat.

Kong Goodwill Zwelithini blev 72 år gammel.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu