Tager bil fra kvinde

Havde fået alt for meget

Udgivet

En kvinde fra Vordingborg kommer efter al sandsynlighed til at købe sin bil på auktion, hvis hun nogensinde vil køre i den igen.

Kvinden blev i weekenden knaldet for vanvidskørsel, og bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Det var en anden bilist, der blev nervøs ved kvindens usikre kørsel og anmeldte hende.

Blæste den højt op

En patrulje fik standset den 56-årige kvinde fra Vordingb org på Næstvedvej.

I en alkometertest blæste hun til over en promille på 2.

Hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Og da promillen var oppe over 2,0 blev bilen beslaglagt og kvindens førerret inddraget på stedet.

Powered by Labrador CMS