Mary får central rolle på festival

Kronprinsessen holder åbningstalen og navngiver samtidig en ny rose med en særlig historie

Udgivet Opdateret

Når Odense Blomsterfestival, der er en del af H.C. Andersen Festivals, løber af stablen fra den 18. til 21. august, sker det med et stort, royalt fingeraftryk.

Kronprinsesse Mary, der nu gennem 10 år har været protektor for festivallen, har nemlig takket ja til at forestå den officielle åbning. 

En fantastisk repræsentant

Det meddeler arrangørerne bag begivenheden i en pressemeddelelse. 

- Vi oplever kronprinsessen som en fantastisk repræsentant og et unikt samlingspunkt for hele Danmark, og samtidig udviser hun som protektor en oprigtig interesse for det arbejde, der ligger bag Odense Blomsterfestival, siger direktør for H.C. Andersen Festivals Peter Bøgholm. 

En uvurderlig betydning

Han slår samtidig fast, at kronprinsessens via sit protektorat har en uvurderlig betydning for Odense Blomsterfestival, den danske gartneribranche og gartneruddannelserne.

Det fremgår også, at Mary i forbindelse med åbningen vil navngive en ny rose med en helt særlig historie, ligesom hun vil blive præsenteret for nogle af blomsterfestivalens udstillinger og deltage i en reception på Odense Rådhus.

Kronprinsesse Mary har indvilget i at forestå åbningen af årets udgave af Odense Blomsterfestival, som hun i øvrigt har været protektor for gennem de seneste 10 år.
Kronprinsesse Mary har indvilget i at forestå åbningen af årets udgave af Odense Blomsterfestival, som hun i øvrigt har været protektor for gennem de seneste 10 år.
Powered by Labrador CMS