Bekymrende for Mette F.

Blå blok fører klart - og det er endda uden man regner Lars Løkkes Moderaterne med

Udgivet Opdateret

Mette Frederiksen bør sove en smule uroligt i denne tid.

For alt imens De Radikale presser statsministeren til senest at udskrive valg når Folketinget åbner igen den første tirsdag i oktober, så er Socialdemokraterne ramt af dårlige meningsmålinger.

'Det er bekymrende for Mette Frederiksen. Socialdemokratiet kan få et svært valg' siger B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen.

Den nye meningsmåling, der er lavet af Kantar Gallup for Berlingske viser, at blå blok står til valgsejr.

Danskerne giver blå blok 48,8 procent af stemmerne mens rød blok står til 46,6 procent.

Kongemager kan gå hen og blive Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen. Moderaterne får nemlig godt 4 procent af stemmerne i den nye måling.

Statsminister Mette Frederiksen bør være bekymret over den seneste meningsmåling. Det mener B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen.
Statsminister Mette Frederiksen bør være bekymret over den seneste meningsmåling. Det mener B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen.

Fører uden moderaterne

Men selv uden Moderaternes stemmer, så fører blå blok med 2,2 procent over rød blok.

'Skal opinionspartiet have en mulighed for at vinde et valg, så er tommelfingerreglen, at det helst skal føre med mindst to procent i meningsmålingerne inden valget', siger Joachim B. Olsen.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ser i målingen ud til at få et rigtig skidt valg.

Ved valget i 2019 tabte partiet terræn og røg ned på 25,9 procent af stemmerne. I målingen fra Kantar Gallup får partiet nu 23,5 procent. Det er en nedgang på 2,4 procentpoint.

Powered by Labrador CMS