Fandt kælder fuld af kanonslag

Politiransagning i Aarhus V gav pote

Politiet fandt et kælderrum fyldt med kanonslag. Arkivfoto: Scanpix
Udgivet Opdateret

En ransagningsaktion på to adresser i Aarhus V gav mandag formiddag fyldt udbytte for betjente fra Østjyllands Politi.

Det skriver politiet i døgnrapporten.

I et kælderrum fandt politiet 23 bomberør, 22 batterier og over 200 ulovlige kanonslag.

På den anden adresse blev der fundet 30 ulovlige kanonslag og 32 batterier.

Ifølge politiet fandt man desuden indikationer på, at fyrværkeriet var beregnet til videresalg. Derfor blev to mænd, 24 og 38 år gamle, sigtet for både opbevaring og salg af fyrværkeriet.

Den 24-årige fik desuden endnu en sigtelse på nakken. For på hans adresse fandt politiet en peberspray – siden 1. februar er de ulovlige – og han fik derfor en sigtelse efter våbenloven.

Peberspray og fyrværkeri blev beslaglagt.

Powered by Labrador CMS