Fem anholdt for million-bedrageri

De bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør

Fem mænd er anholdt. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Torsdag blev fem mænd i alderen 23 til 38 anholdt og sigtet for organiseret økonomisk kriminalitet. De er mistænkt for at have hvidvasket penge for et stort millionbeløb.

Nordsjællands Politi har igennem en lang periode efterforsket sagen, og torsdag formiddag slog politiet til på flere adresser i landet.

Flere samarbejdede

Nordsjællands Politi har gennem længere tid efterforsket en sag om organiseret økonomisk kriminalitet, som blandt andet omhandler hvidvask af et større millionbeløb.

På baggrund af efterforskningen i sagen igangsatte Nordsjællands Politi torsdag formiddag, den 27. maj 2021, en større anholdelsesaktion på et antal adresser i landet i samarbejde med flere politikredse.

Aktionen resulterede i, at fem mænd i alderen 23-38 år blev anholdt og sigtet for hvidvask og/eller medvirken til hvidvask.

– Jeg er meget tilfreds med udkommet af vores aktion, som har ført til, at de fem formodede gerningspersoner nu er blevet anholdt. Det er kulminationen på et større efterforskningsarbejde i en sag om bedrageri for mange millioner kroner, så der er tale om særdeles grov økonomisk og organiseret kriminalitet. Indsatsen er løbet af stablen helt efter vores forventninger, og samarbejdet på tværs af politikredsene har fungeret upåklageligt, fortæller efterforskningsleder i Nordsjællands Politi, politikommissær Henrik Gunst.

Anholdelserne skete i samarbejde med Købehavns Politi, Københavns Vestegns Politi samt Syd- og Sønderjyllands Politi.

De anholdte vil fredag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød.

Derudover har politiet ikke yderligere kommentarer i sagen på nuværende tidspunkt.

Powered by Labrador CMS