Guide: Sådan får du mindre støv i hjemmet

Måtter og mikrofiber er blandt løsningerne, hvis du vil forhindre støvet i at lægge sig tungt på dine møbler.

V il du have mindre støv i dit hjem? Så se de fem enkle råd fra Forbrugerrådet Tænk. KLIK VIDERE OG SE HVOR NEMT DET ER. Foto: Scanpix.
V il du have mindre støv i dit hjem? Så se de fem enkle råd fra Forbrugerrådet Tænk. KLIK VIDERE OG SE HVOR NEMT DET ER. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Har du også lagt mærke til, at støvlaget på hylderne og fjernsynet er blevet lidt for tydeligt, efter solen er begyndt at brage ind ad vinduerne?

Det kan selvfølgelig fjernes – men vil du også gerne forebygge, at støvet lægger sig i samme mængder fremover, skal du først og fremmest kende kilden.

Artiklen fortsætter under videoen

– Det meste af det støv, vi har i hjemmet, er noget, vi slæber med ind, forklarer Vivi Schlünssen, der er professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Hvad det består af, afhænger af hvor du har været. Det kan være rester af jord, vejbelægning eller skovbund.

Derudover kommer støvpartikler i et hjem typisk fra madlavning eller rygning – eller fra os selv.

– Det rum, der hurtigst bliver beskidt, er det rum, vi sover i. Det skyldes, at vi afgiver døde hudceller, når vi sover, forklarer Vivi Schlünssen.

Hudcellerne blander sig med fnuller fra tøj og dyner – og hvad du ellers har fået slæbt ind i soveværelset i løbet af dagen.

Sådan mindsker du støv

Men det er muligt at mindske mængden af støv i dit hjem med nogle ganske simple råd, forklarer Anne Grete Rasmussen, der er rengøringsekspert hos Bolius og står bag hjemmesiden frugrøn.dk.

Først og fremmest skal du sørge for at mindske mængden af skidt, der kommer ind i huset.

– Det kan man gøre med måtter. Hav gerne en både indenfor og udenfor, siger hun og tilføjer, at man – hvis det er muligt – med fordel kan lade skoene blive uden for hoveddøren.

Derudover skal du være opmærksom på, at støv samler sig på tekstiler såsom puder, tæpper, dyner og i seng og sofa.

– Så sørg for banke og lufte dyner og tæpper hver dag, anbefaler Anne Grete Rasmussen og tilføjer, at du med fordel kan have dynen hængende, når du ikke sover.

Lufttørrer du dit tøj efter vask, kan du også med fordel ryste det godt og grundigt, inden du folder det sammen og lægger det på hylderne.

Når du gør rent, så brug mikrofiberklude, som samler støv.

– Og invester i en mikrofiberstøvekost, som let fjerner støv fra overflader som borde eller vindueskarme. Den suger det simpelthen til sig, siger Anne Grete Rasmussen.

Ikke manisk

Når det så er sagt, anbefaler hun ikke, at du er manisk med rengøringen – for det er heller ikke naturligt at leve i et fuldstændig sterilt miljø.

Hun bakkes op af professor Vivi Schlünssen.

– I al almindelighed er støv ikke noget, man skal være bekymret over, medmindre man er støvmideallergiker, siger hun og tilføjer:

– Det støv, man kan se på hylder og som nullermænd under sofaen, kommer ikke op i luften og har ikke betydning for helbredet.

Powered by Labrador CMS