Morder anholdt efter 50 år på flugt

Han stak fra sin bedstemors begravelse. I 1971.

Leonard Rayne Moses er fanget – efter 50 år på flugt. Foto: Handout/FBI.
Leonard Rayne Moses er fanget – efter 50 år på flugt. Foto: Handout/FBI.
Udgivet Opdateret

Leonard Rayne Moses har været eftersøgt af FBI siden 1971. Nu er han blevet anholdt – efter næsten 50 år på flugt.

Det oplyser FBI på sin hjemmeside. 

Han blev dømt for mord under oprøret “Pittsburgh Riots”, der fulgte i kølvandet på mordet på Dr. Martin Luther King, Jr. i Memphis.

Han og nogle venner kastede molotovcocktails inde i et hus. Kvinden i huset blev forbrændt og døde senere af lungebetændelse.

Derfor blev Leonard Rayne Moses dømt for mord.

I 1971 stak han imidlertid, mens han deltog i sin bedstemors begravelse, af.

Nu er han altså igen i myndighedernes varetægt.

Han blev torsdag arresteret uden dramatik af FBIs specielle ‘fangeflugt-enhed’ i Grand Blanc, Michigan.

Powered by Labrador CMS