Nye oplysninger: Nedlukning på kant med grundloven
Dokumenter kaster lys over nedlukning af retsvæsenet under corona-krisen. Forløbet er på kant med Grundloven, vurderer jurister
(Citathistorie fra Information)
Under coronakrisen har Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet blandet sig i de uafhængige domstoles arbejde. Og det er på kant med grundlovens princip om magtens tredeling.
Det vurderer juridiske eksperter på baggrund af dokumenter og mailkorrespondancer, som Dagbladet Information har fået aktindsigt i ved Domstolsstyrelsen.
– Hele ideen med at have domstole er, at de er uafhængige, specielt af den udøvende magt, siger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.
– Det er en grundpille i en retsstat, og det er den grænse, man overtræder, selvom jeg er sikker på, at intentionen ikke har været ond.
Han bakkes op af Frederik Waage, der er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.
– Man bevæger sig på en knivsæg i forhold til, om man begår grundlovsbrud eller ej. Det er sådan noget som det her, der kan svække den høje tillid til domstolene, siger han.
De dokumenter og mails, som Information har fået aktindsigt i, kaster lys over forløbet bag nedlukningen af domstolene, der varede fra midten af marts til slutningen af april.
De viser, at Domstolsstyrelsens direktør Kristian Hertz efter dialog med Justitsministeriet gav domstolene besked om at lukke ned og kun behandle særligt kritiske sager. Og de giver indtryk af, at det var op til regeringen, hvornår de kunne åbne igen.
De viser også, at Domstolsstyrelsen detaljeret instruerede de uafhængige domstole i hvilke typer sager, der skulle og ikke skulle behandles under nedlukningen. Og de viser, at Justitsministeriets øverste embedsmand, departementschef Johan Legarth, forsøgte at påvirke domstolene til at prioritere konkrete sager, som regeringen havde en interesse i, særligt højt.
Sagen er kontroversiel, fordi grundloven fastslår, at “retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen”, at “den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov”. Domstolsstyrelsen har kun bemyndigelse til at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold.
Kritik fra flere steder
Dele af forløbet har tidligere været beskrevet i en rapport fra Tænketanken Justitia. Rapporten konkluderede, at Domstolsstyrelsen under krisen havde “udfordret domstolenes grænser” ved at blande sig i retternes prioritering af sager. Men de nye oplysninger om blandt andet Justitsministeriets rolle får rapportens forfatter, advokat Jonas Christoffersen, til at skærpe tonen.
– Jeg er forsigtig med at råbe grundlovsbrud. Men på det foreliggende grundlag har jeg svært ved at se, at det der er foregået er i overensstemmelse med grundloven, siger Jonas Christoffersen, der er tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Også internt i dommerstanden er der for nylig opstået en debat om sagen. I et brev, der for nogle uger siden blev rundsendt til landets dommere, og som Information er kommet i besiddelse af, udtrykker dommer ved Østre Landsret Bertil Frosell bekymring over processen og det, han ser som manglende fokus på domstolenes uafhængighed. I brevet opfordrer han til refleksion over forløbet, og til at dommere og retspræsidenter holder fast i, at det er dem, der har kompetencen til at træffe beslutningerne.
– Ellers kan der skabes en farlig præcedens og fejlopfattelser hos myndigheder, hos politikere og andre medborgere, skriver Bertil Frosell i brevet, som han ikke har ønsket at uddybe over for Information.
Afviser kritikken
Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet afviser kritikken.
– Jeg synes sådan set, at det er forløbet på en god måde og efter bogen, siger Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz.
Forelagt de mails, der giver indtryk af, at det var regeringen, der traf beslutningerne om nedlukning og genåbning, siger styrelsesdirektør Kristian Hertz, at han måske har formuleret sig “kluntet”.
